mandag den 27. august 2012

Gode minder..


Når hverdagen drøner afsted igen er det dejligt at tænke tilbage på sommerferie med tid, oplevelser og familiehygge..
I forrige uge var vi i Skallerup Klit feriecenter og havde 5 fantastiske dage sammen, bare os, vores lille familie

Anders og jeg var deroppe på et weekendophold for halvandet år siden og var allerede dengang overbeviste om at vi ville vende tilbage med drengene på et tidspunkt.

Det er alletiders sted med masser af ting for store og små blandt andet legeland, vandland, bowling, sportshal, masser af legepladser, restauranter. Omgivet af skøn natur med kun 50 meter til Vesterhavet.

Af bitter erfaring har vi efterhånden lært at man ikke helt kan regne med at det danske vejr følger kalenderen og i stedet for at booke et sommerhus et sted i DK havde vi valgt at leje halvdelen af et dobbelthus i Skallerup Klit fordi vi så var sikre på at der var noget at lave med drengene, uagtet vejrudsigten.

Vi var dog utrolig heldige med vejret og oplevede kun en lille smule regn en enkelt dag. Ellers havde vi strålende solskin, så vi fik nydt naturen, Vesterhavet og en hel del (store) is!

En super god og afslappende måde at holde ferie på, med to drenge som nød at have god tid til leg og hygge, ovenpå en tur til København med sightseeing både her og her.

Ferieminder er skønne! Nu har jeg et lille håb om at det snart kan blive muligt for Anders og jeg at få tid til en smuttur til Berlin, så vi kan skabe endnu flere.. :o)

Psst.. dette er ikke et sponsoreret indlæg! Men jeg vil til hver en tid anbefale Skallerup til andre!

2 kommentarer:

  1. Ja, minder er gode at have, når hverdagens stress og jag igen sætter ind ;-) Jeg er helt vild med billedet med aftenhimlen - selv om resten nu også ser rigtig skønt ud, så har det en helt speciel stemning over sig...

    SvarSlet
  2. Jeg er også helt vild med det billede - og tænk engang, det var udsigten fra vores hus! Virkelig balsam for sjælen..

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...