mandag den 9. januar 2012

DIY - drømmefanger

En drømmefanger - til at fange de onde drømme mareridt eller blot til pynt..

Du skal bruge
Garn i forskellige farver
Perler
Tykt ståltråd
Knibtang
Fjer
Tape eller tynd ståltråd

Start med at lave en ring i den størrelse du vil have drømmefangeren i. Vikl tråden 3 gange omkring noget der har den ønskede størrelse og fastgør enderne med tape eller ståltråd
Vikl garn rundt hele vejen og sørg for at det bliver tæt og stramt
Bind en knude rundt om ringen når du er hele vejen og lad snoren være så lang som du ønsker, så du kan bruge den til ophæng senere
Nu skal der pyntes med perler :o)
Vælg evt. en anden farve garn og start med at binde snoren fast et sted på ringen med et par knuder. Sæt en perle eller to på snoren og træk den stramt til et andet sted på ringen og vikl den omkring og bind fast med en knude. Træk igen en perle på snoren og træk den til et nyt sted på ringen, bind osv. indtil du har et mere eller mindre tæt mønster af snore og perler
Når ringen er færdig skal fjerene laves. Start med at binde snoren fast på fjeren med et par knuder
Træk derefter perler på snoren og træk dem forsigtigt ned over fjeren og knuderne
Bind tråden med fjeren fast på ringen med den afstand du ønsker og i den højde du synes..
Og så er drømmefangeren ellers klar til ophæng :o)


Rigtig god fornøjelse

Giv endelig lyd hvis du forsøger dig med projektet :o)
Det er altid sjovt med feedback på de ting man laver

2 kommentarer:

  1. De er så fine, tror jeg må prøve at lave en til den kommende lillesøster :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...